Annonce

Annonce

Marie Sainabou Jeng står o bod på Madland Festival

Som gæst på Madland Festival kan man ifølge Marie Sainabou Jeng spise hos, møde, lytte og lære af mange af madlandskabets frontløbere Foto Mette-Ovgaard

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) åbner torsdag festivalen, der i år finder sted over fem dage fra torsdag 18.- mandag 22. april med en stribe aktiviteter i København og omegn.  

Gårdbesøg, middage, dokumentar, manifestfejring, fællesfrokost, udstilling, samtaler og laboratorier. Europas mindste madsystemfestival, Madland Festival fylder fem år og inviterer indenfor og udenfor i og rundt om København. Ambitionen er at vise deltagerne, hvordan vi kollektivt kan spise og handle os til et sundere, grønnere og mere retfærdigt madsystem, hvor økologien kommer til at spille en større rolle end i dag.

”Økologi er et naturligt centrum i Madland, når vi planlægger vores festivalprogram som inspiration til engagement og handling til både madborgere og madprofessionelle. Økologien er derfor at finde i vores gårdbesøg, frokostpauser, laboratorier, manifestfejring, kunst og samtaler med viljen om at gentænke madsystemerne samfundsansvarligt”, siger Marie Sainabou Jeng, programdirektør og stifter af Madland.

Festivalprogrammet spænder vidt og favner bl.a. samtaler om jordbrug, manifestfejring, livemusik og mad, verdenspremiere på dokumentaren ‘Back to the Roots”, gårdbesøg og fællesfrokost på landet og laboratorium for grønne iværksættere.

“Sagt med jysk beskedenhed, så er Madland Festival landets fineste samlingspunkt for dem, der går forrest i at gentænke madsystemet samfundsansvarligt. Vi markerer de fem år med en kæmpe hyldest til de jordbrugere, kokke, madborgere, iværksættere, købmænd, politikere, ngo’er, undervisere, elever, studerende og medie- og madfolk, som gør en aktiv forskel for samfundets fælles bedste,” siger Marie Sainabou Jeng.

Se hele programmet madland.dk

Flere artikler fra samme sektion

Ungt plantekorps skal sætte skub i det grønne køkken

Madkulturen har sat et talenthold bestående af 35 madentusiaster i alderen fra 19 – 28 år. De er udvalgt til at inspirere og motivere deres jævnaldrende til at omfavne flere økologiske, plantebaserede måltider.

13-05-2024 3 minutter Mere grønt

Tre køkkener er nomineret til Kantineprisen

Tre kantiner kæmper om Kantineprisen, som går til det køkken, der kan levere på både smag, bæredygtighed og økologi.

07-05-2024 2 minutter Professionelle køkkener

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter Ildsjæle,   finansiering